Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

  • Gratis fragt over 500 kr.
  • Kundeservice 40 96 47 07
  • 1-3 dages levering
  • Altid god rådgivning
  • Vi er E-Mærket
Til heste i bevægelse Ergonomisk udstyr · Sunde tilskud · Pelspleje · Hovpleje mm
Søg her...
 
Favorit
Kundeservice
Tlf. 40 96 47 07 Telefon tid Kl. 10.00-17.00 mail@contact-saddle.com OBS! Din bestilling er først bindende når vi har bekræftet din ordre
Produkter

Om Contact® sadlerne

 
En Contact® sadel er en 100% fleksibel sadel. De bomløse sadler kombinerer optimal bevægelsesfrihed til hesten, og optimal støtte til rytteren, i et klassisk engelsk design, som tillader brug til konkurrencer.
Slut med dyre og besværlige omstopninger - En Contact® sadel passer hesten, om den er bred eller smal, året rundt.

Nødvendige korrektioner laves let og hurtigt med korrektionspaneler i underlaget.

Hvorfor vælge en Contact sadel?

- Ingen dyre omstopninger.
- Samme sadel kan bruges på flere heste.
- Hesten kan bevæge sig frit gennem hele ryggen.
- Fuld skulderfrihed.
- Ingen sadel trykninger.
- Bedre udvikling af muskulatur - specielt i sadellejet.  
- Tæt kontakt mellem hest og rytter.
- Forbedring af hestens bevægelsesmønster og gang.

Ring 40 96 47 07 - og bestil en uforpligtende sadeldemonstration.

  

Hvorfor en bomløs sadel?

Siden den første sadel blev opfundet, har sadler været konstrueret efter nogenlunde den samme opskrift. En bom og et copfjern af stive materialer som feks. træ og jern, med en polstring ned mod hesten, - for at beskytte hestens ryg mod de hårde og ufleksible dele. Men der stilles helt andre krav til nutidens sports og hobby heste, end man gjorde til heste før i tiden, hvor rideheste var et transportmiddel for primært de velhavende. Hesten skulle således kunne transportere sin rytter fra A til B så komfortabelt som muligt, uden krav om bøjning og stor elastisk gang, som blot ville gøre det anstrengende at rejse til hest.
Nu arbejder heste ofte på ridebaner i flere timer om ugen, med målet om en smidig hest, med stor elastisk gang for øje. Det er således helt andre krav man stiller nu end man gjorde da den traditionelle sadel blev opfundet. - Derfor giver det mening at tænke anderledes når det gælder sadler, som er det udstyr der nok har allermest indflydelse på hestens bevægelse. - Både når det gælder ryg og skulder - og dermed hele hestens bevægelsesmønster.

På traditionelle sadler med bom er vi vant til at det er vigtigt at paneler danner et kammer. Det skyldes at det er nødvendigt at beskytte hestens ryg mod de hårde dele af sadlen dvs. bom og kopfjern.
Francois Robichon de la Guériniére (1688-1751) skriver i School of Horsemanship, om kammerets funktion;
"The panels are the two pads of cloth, stuffed with hair, wich are attached undreneath the saddle to hold it slightly raised above the body of the horse, in order that the bows (bom) and the bands (copfjern) do not touch the withers, the back or the sides".

Panelerne skal altså beskytte hestens torntappe mod den hårde bom og copfjerner. For at fordele tryk på en stor flade på resten af hestens ryg, kræver det at sadlen slutter til på hele fladen. Så snart den ikke slutter til på hele fladen danner bommen nemlig tryk punkter.

Prøv selv at lægge et bræt på gulvet. Når du stiller dig op på det har du fordelt din vægt ud på hele brætets flade. Stå nu ned og læg en lille sten ind under brædtet og træd op på det igen. Nu hviler brædtet kun på gulvet på nogle få punkter, og din vægt bliver transporteret ned i et areal som er meget mindre end arealet af dine fødder. Det er samme princip med sadel bommen. Når bomsadlen er tilpasset hesten så den slutter til, mens den står stille på staldgangen så fordeles rytterens vægt på hele fladen, men når hesten bevæger sig, ændrer ryggen facon for hvert skridt og sadlen slutter ikke længere til, og derfor dannes der tryk punkter.
Spændes sadlen fast så ryggens bevægelse hindres af den stive sadel, så fordeles rytterens vægt optimalt, men det skaber nye problemer for hesten. Når bevægelsen hindres i en del af ryggen, (sadlen dækker op til 50% af thorax) så må kroppen kompencere andre steder, med reduceret bevægelighed og risiko for overbelastningsskader som følge. Når sadlen er fleksibel nok, vil den følge med når hesten bevæger sig. Dermed får hesten størrer bevægelsesfrihed, og tryk punkter undgåes.
Populært sagt kan man sige at de traditionelle sadler er som gammeldags træsko, og Contact® sadlerne er som moderne løbesko.
Hvad vil du helst løbe en tur i..?


Se video om hvorfor Contact sadlerne ikke har noget kopfjern


En bomløs sadel er ikke bare en bomløs sadel.

Traditionelle bomsadler er lavet over en fast skabelon. Der er bomløse sadler ikke.

Der findes bomløse sadler som er bløde som et underlag og andre som er helt eller delvist afstivede.
Den store forskel på konstruktionen, gør det svært at sige noget generelt om funktionaliteten af bomløse sadler.

Med en Contact® sadel er du sikker på at få en bomløs sadel som er 100% fleksibel og som er uden copfjern.
Samtidig er en Contact® dressursadel såvel som springsadel, formfast, så sædet giver god støtte og rytterens vægt fordeles over et stort areal, når den er tilpasset med den korrekte mængde indlæg i underlaget.

Ved en sadelprøvning, får du en guide til at tilpasse sadlen selv. Det er let og hurtigt gjort, og Contact sadlerne skal ikke tilpasses nær så ofte som traditionelle sadler, da sadlernes fleksibilitet gør det langt mindre følsomt end med stive sadler.
Læs mere om at tilpasse en bomløs Contact sadel - Klik her

Har du fået ny hest eller vil du bare være helt sikker på at sadlen er tilpasset rigtigt, så ring og bestil en sadeltilpasning på tlf. 40964707


Tilpasning af Contact® Sadlerne;

Fordi den bomløse Contact® sadel er så fleksibel, at den kan følge med hestens bevægelse, er paneler som danner et kammer ikke nødvendigt. Det giver en super tæt kontakt til hesten. Samtidig med at man undgår tilpasningsproblemer mht. kammerets brede.
På heste, som endnu ikke har en velmuskuleret ryg, er det dog nødvendigt at anvende korrektion i underlaget, som kompencerer for den evt. manglende polstring på ribbenshylden på begge sider af rygraden. Sådan sikrer man at sadlen hviler på hele fladen, indtil hesten har udviklet mere muskulatur.
Rytterens balance kan reguleres med puder som enten løfter for eller bag.
 

Se video om hvordan du tilpasser din Contact Sadel
   


Valg af model;

Der findes 1 Contact® springsadel, Contact® Advance og 2 forskellige Contact® dressursadler, Contact® Supreme og Contact® Primary. Begge dressur modeller er konstrueret ens ned mod hesten, med alle de fordele beskrevet oven for, som følger med den meget fleksible, men stadig formfaste sadel. Springsadlen, Contact® Advance laves efter nøjagtig samme gennemtestede principper, der er dog tilføjet 20 mm. paneler, fordi springheste ikke forventes at blive helt så brede over ryggen som dressurheste.

Contact® Supreme er en bomløs dressursadel som placerer rytteren i en flot lodret position. Den har dybt sæde og god støtte til lårbenet så det placeres let tilbage trukket. Sædet er opbygget for at give sædet talje, så rytteren lettere kan få benene ned omkring hesten.

Contact® Primay er også en bomløs dressur sadel. Den har et mideldybt sæde som giver frihed i sædet, og en god støtte til lårbenet. Knæstøtten er placeret så lårbenet kan komme en smule frem og sædet er ikke opbygget, så der er en utrolig tæt kontakt mellem hest og rytter. Contact® Primary føles lidt bredere end Contact® Supreme. Primary lagerføres ikke. Fordi efter at den fobedrede model Supreme er kommet, har der ingen interesse været for Primary'en

Contact® Advance er en springsadel i engelsk design, med god knæstøtte og et middeldybt sæde. Det fleksible sæde giver rytteren en god kontakt til hesten og fri bevægelighed til hesten.
 

Vælg den rigtige str. sadel.

Contact® sadlerne er så fleksible i bredden at de kan tilpasses enhver hest med korrektionspaneler i underlaget.
Det er også vigtigt at længden af sadlen passer til længden af hestens ryg. Dog må Contact® sadlen ligge tættere på skulderbladet end traditionelle sadler, da den ikke indeholder et stift copfjern som kan forhindre skulderbladets bevægelse. Contact® sadlen må ligeledes ligge nogle cm. længere bagud end traditionelle sadler da der ikke transporteres vægt ud på den bagerste del af sadlen. Derfor er Contact® dressursadler og springsadler også meget velegnet til heste med kort ryg.

- Det er vigtigt at vælge den korrekte sæde størrelse, både for hest og rytter! Et for lille sæde, gør at rytteren kommer til at sidde for langt tilbage i sædet. Det giver en dårlig opstilling til rytteren, og belaster hesten for langt tilbage på ryggen.
OBS! Man må ikke sidde for langt tilbage på bagsvislen!
Et for stort sæde kan gøre at rytteren ikke får den nødvendige støtte, og give en uhensigtsmæssig opstilling. Det er derfor vigtigt at finde frem til den korrekte størrelse sæde.

Det er buksestørrelse og længden på lårbenet der er de afgørende faktorer, og tildels også hvilken opstilling rytteren foretrækker.
Således kan en rytter som bruger en buksestørrelse 36, men med et langt lårbensmål, skulle bruge samme størrelse sadel som en rytter med str. 40 i bukser med et kort lårbensmål.

 
Sadel str.
16" (44,0 cm lang)
17" (46,5 cm lang)
18" (49,0 cm lang)
Hestens str.
Kat. 3 Pony til stor hest
Kat. 2 Pony til stor hest
Kat. 1 Pony til stor hest
Rytterens str.
Ca. op til str. 36 i bukser
Ca. op til str 42 i bukser
Ca. op til str. 46 i bukser

OBS! Størrelsesguiden er kun vejledende.


Ønsker du at bestille en uforpligtende sadelprøvning, eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe 40964707

Med venlig hilsen Contact Saddlery

Læs også;
- Sadeltilpasning og vejledning
- Sadeldemonstration
- Historien om Contact sadlerne
- Kunder udtaler
- Contact sadler
Webshop af Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: