Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

  • Gratis fragt over 500 kr.
  • Kundeservice 40 96 47 07
  • 1-3 dages levering
  • Altid god rådgivning
  • Vi er E-Mærket
Til heste i bevægelse Ergonomisk udstyr · Sunde tilskud · Pelspleje · Hovpleje mm
Søg her...
 
Favorit
Kundeservice
Tlf. 40 96 47 07 Telefon tid Kl. 10.00-17.00 mail@contact-saddle.com OBS! Din bestilling er først bindende når vi har bekræftet din ordre
Produkter

Vælg det rigtige bid

Altid stort udvalg af Myler bid på lager.  

Contact Saddlery er autoriseret Myler forhandler, med stor erfaring i vejledning, af valg af bid
Træf det rigtige valg - Vi vejleder gerne vores kunder.

 
Bidet er en meget vigtig del af hestens udstyr. Vælger man det rigtige bid fra starten, går det betydeligt lettere at uddanne hesten.
Dog skal man være opmærksom på at bidet er et værktøj. Det rigtige bid til unghesten er ikke nødvendigvis det bedste værktøj, når hesten er længere I uddannelsen. Så det kan være en fordel at overveje at skifte til et andet bid, senere i uddannelsen.

Der er ikke meget plads I munden på en hest. Faktisk fylder hestens tunge hele mundhulen. Et tykt bid kan i teorien forekomme at være blidere for hesten, men hvis ikke der er plads til det i hestens mund, så skaber et tykt bid mere press på tungen end et tyndt bid.
De mest anvendte todelte og tredelte trensebid, trykker tungen ned på midten, når der tages I tøjlen. Det giver bla. hesten problemer med at synke, fordi tungen ikke kan bevæge sig. Og kan forårsage unødigt ubehag og gøre at hesten feks skummer overdrevent eller går og trækker tungen op ad, bag bidet.
 
Det har vist sig at mange heste befinder sig bedre med et bid der giver plads til tungen.
 

Hvor meget tungefrihed er så optimalt?

Det afhænger helt af den enkelte hest. Nogle trives bedst med lidt tungefrihed og andre trives bedst med meget tungefrihed.
Desuden foretrækker de fleste heste et bid, som ligger forholdsvis roligt på tungen, frem for et mundstykke der er meget bevægeligt, og derfor ligger uroligt på tungen.
 
Bid producenten Myler har flere, forskelligt udformede mundstykker med tungefrihed I forskellige grader. Desuden er Mylers mundstykker mindre bevægelige end de traditionelle to- og tredelte bid. Det kan gøre en betydelig forskel for hesten, og er afgørende for hvor lydig hesten er på bidet, og for hestens lyst til at søge frem til hånden.
 
Myler har inddelt sine mundstykker i  levels. Jo højer level, jo større tungefrihed er der på mundstykket.
Myler mundstykkerne er navngivet med MB + et tal. Dvs. MB01, MB02 osv.
Hvert mundstykke fåes som trensebid og bid med udveksling . Feks. D-ringe, Eggbutt (muffebid), baucher ophæng, kimberwick (jagtkandar), pelham kombinationsbid mm.

Myler kombinationsbid laves som 2 rings og 3 rings kombinationsbid. Kombinationsbid virker som en kombination af en hackamore og bid.
Myler anbefaler kombinationsbid til daglig træning inden for alle dicipliner, og anbefaler dem også til tilridning og tilvænning af bid.

Det er desuden muligt at få et bid håndlavet hos Myler helt efter dine egne ønsker. Feks. kan du få lavet et kandar med et mundstykker der svarer til formen på hestens yndlings mundstykke.
 

Det er altid hesten som ved hvad der er det bedste bid.

Vi heste ejere kan have mange tanker om hvad der er et godt bid. Men i praksis er det hesten som skal syntes at det føles godt for den.
Der er mange meninger om bid i hesteverdenen, og man kan høre mange forskellige meninger, når man spørger rundt omkring.
Men hvis du går ud fra at det er din hest som ved bedst hvad den kan lide eller ikke kan lide så får du det bedste resultat.
Min efaring efter i mange år at have lavet mange bidtilpasninger er at de fleste heste foretrækker et roligt og et tyndt bid med en eller anden grad af tungefrihed.
Myler har lavet en række bid som alle er tynde og rolige og som har forskellig grader af tungefrihed.

-Men vi har..


Også stort udvalg af Stübben bid på lager

Bla. Danish Guard fra Stübben. Danish Guard er et bid som er lavet i samarbejde mellem Stübben og den Danske hestetandlæge Christina Suntum Sørensen. Bidets mundstykke er en stang med lidt tungefrihed. Kindstykket har ophæng og ringe som ligger mod hestens kind og hjælper til at bidet ligger meget stabilt. Danish Guard er et meget roligt trense bid.
Danish Guard fåes også med et 3-delt mundstykke.

Easy Control fra Stübben, er et 3-delt mundstykke som låser, så det ikke kan bøje når der tages i tøjlen. Det gør mundstykket mindre bevægeligt, og hjælper til en fin kommunikation mellem hest og rytter. Easy control er iøvrigt et bid som kan bruges som overgang til kandar.
Easy Control mundstykket fåes i flere forskellige udgaver Stübbens Easy control bid med løse ringe, Easy control som et 2-ringsbidEasy Control D-ringsbid, Easy Control Full Cheak/parerstænger, Easy Control Pelham, og Easy Control Liverpool kørebid.

Stübben har desuden alm. leddelte bid. 3 delte og 2 delte Kandare, pelham, bridonbid, islandske stangbid mm.

Se alle Stübben bid - Klik Her


Det er vigtigt at vælge den rigtige størrelse bid.

Bidet skal slutte til I hestens mundvige, for at ligge korrekt.
Tideligere har man brugt bid, der var længere, for at bidringene ikke skulle nive hestens mundvige. Dette sker med garanti ikke hvis man vælger et bid med Eggbutt ringe (Muffebid),  D-ringe eller baucher ophæng.
Når bidet passer I størrelsen, så bidet ligger til på siderne, så ligger bidet roligere og indvirker mere præcist. Desuden undgår man at bidet kan glide fra side til side inde i hestens mund.
 

Tips! – Mål hestens mund – Så er du sikker på at vælge den rigtige størrelse.

Man kan måle hestens mund, let og præcist med en Bidfit. eller en Bitsizer.
Eller du kan måle med et alm. To- eller tredelt trensebid. Læg bidet I munden på hesten og juster højden, så bidet ligger til I mundvigen, men uden at danne folder. Træk så bidringene ud til siderne, så bidet ligger helt strakt ud I hestens mund. Før bidet til siden, så den ene bidring rører hestens mundvig. Mål så hvor langt der er mellem mundvigen og bidringen I den anden side. Det mål trækker du fra bidets totale mål. – Så har du den korrekte bidstørrelse til hesten.
 

Hvor højt skal bidet sidde?

Tideliger mente man at bidet skulle trækkes op I mundvigene, så der dannes 1-2 folder. Dette påfører hesten et konstant pres I munden, som den ikke kan komme af med. Nogle heste lærer at affinde sig med det, andre gør ikke. Det er bestemt en fordel at fjerne det pres og sænke bidet så det blot ligger til I mundvigene, uden at danne folder. Dog skal man huske at være opmærksom på at bidet ikke ligger ned på hingstetænderne I overmunden.
Hvis bidet spændes for højt op i hestens mundvige, så kommer bidet endnu tættere på den 1. kindtand. Når hestens mundvig kommer i klemme mellem bidets mundstykke og kindtanden, vil hesten være mere tilbøjelig til at åbne munden under ridning, for at undgå at kinden bliver klemt.
 

Her kan du se en lille video om hestens mundvige og 1. kindtand.





Når man skal vurdere om hesten trives med et bid, er det vigtigt at være opmærksom på at der er flere ting der kan få hesten til at reagere. Så man må forsøge at sortere imellem, hvad der er årsagen til reaktionen.
For at sikre et klart billede af reaktionerne på bidet, er det bedst hvis hesten har fået ordnet tænder af en hestetandlæge inden for de sidste par måneder. Er det 6 månder eller mere siden hesten har fået ordnet tænder. Så få det gjort inden du giver dig til at brøve nye bid. Symptomerne på tandspidser og bridproblemer er nemlig meget ens.

I skematet her under kan du se nogle af de symptomer som hesten kan udvise hvis den går med et bid som ikke passer til den.
 
Symptomer på modstand på bidet:
- hovedrysten
- Urolig mund
- Løber igennem
- Går bag lod.
- Går over bidet.
- Hiver I hånden.
- Åbner munden.
- Rækker tunge.
- Skummer overdrevent.
 


7 ting der kan være årsag til modstand på bidet:

- Tandproblemer. Feks tandspidser/kroge, dårlig tandstilling mm.
- Spændinger I kroppen
- Rytterens hånd. Feks. En hård eller urolig hånd.
- Smerter.
- Sadelproblemer.
- Stram overlinie
- Bidet.

Uanset om der også er andre årsager, end bidet, til at hesten reagerer, så vil det gøre en mærkbar forskel at finde der rigtige bid til hesten. Men for at opnå det helt optimale resultat, er der afgørende at have fokus på alle 7 punkter.

Det er en fordel at fjerne flest mulige udefra kommende gener, før man afprøver bid. Så får man det klareste billede af bidets indvirkning.
Sørg først og fremmest for at hesten har fået ordnet tænder af en proffessionel hestetandlæge.


Hvad kan det rigtige bid gøre for dig og din hest?

Det helt rigtige bid til hesten, giver hesten ro fortil, får den til at søge mere stabilt frem og ned, gør hesten mere lydig på hjælperne og i nogle tilfælde får det også hesten til at gå mere energisk fremad. For heste som har tendens til at løbe væk fra ubehag, kan det rigtige bid få dem til at vente, i stedet for at løbe.
Det rigtige bid gør hesten let på hånden og hesten går mere stabilt og er lydig på hjælperne med mindre indvirkning fra rytteren.
Kort sagt rytteren skal indvirke mindre i bidet med det rigtige bid.
 

Undgå fejlkøb – Bestil en bidtilpasning på Tlf. 40964707

Jeg vejleder gerne over telefonen. Men hvis du skal være helt sikker på at vælge det helt rigtige bid til hesten, er det en stor fordel at prøve at ride med bidet.
Hos Contact Saddlery kan du prøve bidene inden du køber og samtidig få målt hestens mund. Så du er sikker på at du vælger det helt rigtige bid I den rigtige størrelse.
Ved en bidprøvning rider du med flere forskellige bid for at sikre at det er det helt rigtige bid, før du beslutter dig.
Som udgangspunkt kører jeg kun ud til bidtilpasninger på Sjælland. Er I flere på samme dag på samme sted kører jeg også gerne til Lolland - Falster.


Sjælland: Pr. hest kr. 1500,-
Lolland og Falster: Pr. hest 1900,- ( Kræver min. 2 tilpasninger på samme tur)
Da det kniber med tiden til at køre ud, kan der være perioder hvor jeg iikke kan køre ud til adresser med over 30 min. kørsel.

Det er nu muligt at komme til butikken og prøve bid.
Der er dog kun en ikke helt plan græsbane at ride på.
En bidtilpasning på Grønagergårdsvej 9, 4070 Kr. Hyllinge koster 500,-


Bestil tid til sadelprøvning og bidtilpasning på tlf. 40 96 47 07

 

Ring 40964707 eller e-mail på contact@info.dk
Du er altid velkommen til at ringe og få vejledning over telefonen.


Se alle Myler bid og Stübben bid – Klik her
 
Webshop af Bewise
Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
0
DKK
Levering: